Min tro er ikke en svada
Indviklet, kludret, lang,
Og slet ikke nu idag da min tro er min sang,
På denne forbløffende klode,
Der er som en prik på en node.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Min tro er min sang og min stemme,
Her hvor jeg har min gang,
Her har jeg endnu hjemme og her er min tro min sang,
Til denne forbløffende klode,
Et umotiverende gode.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Min tro er min sang og min stemme,
Her hvor jeg har min gang,
Her har jeg endnu hjemme og her er min tro min sang,
Til denne forbløffende klode,
Der er som en prik på en node.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Min tro er en tillid til verden,
Et gavmildt og underfuldt sted,
Som rækker mig glæden og smerten, det hele vil jeg ha' med,
På denne forbløffende klode,
Mer' rig end vi drømte og troede.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.

Time og dag og uge,
Dem fåare vi love at bruge,
Stjerner og sol og måne,
Dem fåare vi love at låne.